Hvornår må baby sidde i højstol? Her er 9 gode råd om valg af børnestole
Både en højstol og en børnestol er uundværlige køb, når I får en baby. Vi giver her 9 gode råd og tips til hvad I bør være opmærksomme på og overveje inden I køber.
Lige fra det øjeblik jeres barn skal spise ‘rigtig’ mad for allerførste gang – og derfra i mange år frem – indtages mere eller mindre alle af barnets måltider i en højstol. Højstolen er også den stol, der samler familien omkring måltidet, og er derfor et vigtigt møbel, som I kommer til at bruge dagligt fra ca. 6-måneders alderen og helt op til jeres barn er 6-7 år, og kan begynde at sidde på en voksenstol.
En anden stol er børnestolen. For det større barn fra ca 2 år og op er en børnestol et skønt sted til både leg, fordybelse og koncentration. Børnestolen er også et praktisk møbel, der kan bruges rundt omkring i hjemmet: I køkkenet, i stuen, i gangen, på børneværelset – måske endda på badeværelset? I bund og grund kan en børnestol give god mening alle de steder, hvor jeres barn gerne vil sidde.
I dette blogindlæg kommer vi med vores tips og råd til valg af højstol og børnestol. Vi håber, de kan være med til at hjælpe jer med at træffe den bedste beslutning ud fra jeres behov.
Se vores fulde udvalg af stole her.
Højstol til baby: Et must ved spisebordet
Der er ingen tvivl om, at det kræver meget udstyr at få et barn. Listen med indkøb er lang: Barnevogn, klapvogn, tremmeseng, tøj, legetøj og så videre. Nogle af disse ting er absolut nødvendige, hvor I med andre ting kan vente og se behovet an. Dog er der ingen tvivl – en højstol er en af de nødvendige og i øvrigt meget brugbare anskaffelser, når I skal være forældre.
Fra det øjeblik hvor barnet kan sidde selv til det er omkring 6-7 år bliver stort set alle måltider spist i højstolen. Højstolen er også med til at samle familien omkring måltidet ved bordet, og alene af den grund er stolen så vigtig. Vi kommer her med vores 6 bedste råd til dig, der skal ud og købe en højstol.
LÆS OGSÅ VORES GUIDE: Fra tremmeseng til juniorseng
Hvornår må baby sidde i højstol?
Som tommelfingerregel er dit barn klar til at sidde i højstol ved 6-måneders alderen. Når barnet starter med at sidde i højstol, skal du huske, at det ikke må sidde der for længe. Små børn må max. sidde der omkring 5-10 minutter.
Med tiden bliver deres ryg og muskulatur stærkere og stærkere, og de kan sidde i stolen i længere tid.
Hvis du kan svare ja til de nedenstående ting, er dit barn klar til at sidde i højstol:
-
Mit barn kan holde sin ryg rank, når det sidder i højstolen
-
Mit barn kan sidde selv uden støtte fra puder, både i ryggen og i siderne
Det er dog vigtigt at holde øje med, om jeres barn virker træt – så kan det være tegn på, at det skal op af højstolen:
-
Barnet begynder at falde forover
-
Ryggen krummes
-
Barnet falder ukontrolleret til siden
Hvordan finder du så den rigtige højstol til jeres behov? Herunder får du vores 6 bedste råd.
6 gode råd når du vælger højstol til din baby
1. Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed
Sikkerhed ligger helt øverst på listen. For ulykker kan ske, når dit barn skal op og sidde i højden, og det er der naturligvis ingen, der ønsker. Derfor bør du gå efter en højstol, der er designet med fokus på sikkerhed, og som gerne har forskellige sikkerheds-certificeringer.
Her er nogle andre ting angående sikkerhed, som du bør være opmærksom på – særligt til de helt små børn. Højstolen skal gerne:
-
Være stabil, så den ikke vælter
-
Have afrundede hjørner og kanter, og sænkede skruer
-
Have mavebøjle og skridtstrop, så det lille barn ikke glider ud af stolen
2. Kan højstolen bruges af større børn?
En baby på seks måneder har vidt forskellige behov til en højstol sammenlignet med eksempelvis et barn på 3 år. Derfor kan det anbefales, at I overvejer en højstol, der hurtigt kan indstilles og omstilles efter barnets alder og behov. Det kan være en god idé at undersøge følgende:
-
Kan der monteres en spisebakke på stolen, som er praktisk til det lille barn, men som let kan fjernes igen?
-
Har stolen en skridtstrop og mavebøjle, der kan tages af og på?
-
Har stolen justerbare trin til benene, der matcher forskellige børns alder og størrelse?
3. Design og stil
Nok er det barnet, der skal sidde i stolen, men det er os forældre, der skal kigge på den – hver dag, og i mange år frem. Vores anbefaling er, at I vælger en stol, som I synes er pæn at kigge på, og som passer til resten af jeres indretning.
Der findes flere forskellige muligheder af højstole, som alle lever op til krav til sikkerhed, og som også er produceret med design for øje. Hvis I vælger en stol I kan lide vil det føles som om, at jeres indretning på fin vis er blevet udvidet med børnemøbler – og ikke, at børnemøblerne har ‘overtaget’ jeres hjem. Med så mange valgmuligheder på markedet er der helt sikkert også en stol, der passer til jeres indretning, farver og stil.
4. Vælg en praktisk højstol
Med et barn følger også legetøj, børnemøbler, tøj og bamser; oftest spredt ud over hele hjemmet. Og uanset om I bor på 50 kvadratmeter eller i et stort hus, kan det være dejligt med en praktisk højstol, der kan gemmes lidt af vejen, når den ikke er i brug – eksempelvis når I får gæster og/eller når ungerne er lagt.
Her vil vi anbefale Klapp højstolen fra KAOS, som let kan foldes sammen og stilles bag en dør, lænes op af væggen, eller kan placeres et andet sted væk fra bordet, hvor den ikke fylder. Udover at være en praktisk højstol er det også en utrolig smuk, moderne og enkel højstol i utrolig høj kvalitet, der kan bære helt op til 230 kg. Det betyder, at den også kan bruges som en lille trappestige til voksne. Klapp højstolen har i øvrigt også scoret en høj karakter i denne test fra Pricerunner, og er en af vores mest populære højstole.
5. Er I meget på farten? Så skaf en rejsehøjstol!
Er I tit på besøg hos venner, bedsteforældre, eller måske i sommerhus eller andre steder væk fra hjemmet? Eller får I nogle gange gæster derhjemme, og mangler en ekstra højstol til deres barn/børn? Det er intet problem med en rejsehøjstol i baghånden.
Med den praktiske rejsehøjstol fra Inglesina kan I hurtigt komme ud af døren eller selv tage imod store og små gæster, uden at bekymre jer om, om jeres eller deres barn/børn har et sted at sidde, når I skal spise. Rejsestolen monteres let på bordet, og fjernes let igen når måltidet er slut. Betrækket kan tørres af med en fugtig klud og kan også tages af og vaskes i vaskemaskinen, hvis nødvendigt. Når rejsestolen ikke er i brug foldes den sammen, og opbevares i den pose, der følger med. Her fylder den ingenting, og kan ligge fast i bilen, i sommerhuset eller i en skuffe hos jer eller bedsteforældrene – og I har altid en højstol ved hånden.
Se hvordan rejsehøjstolen virker her.
6. Et simpelt life-hack til dit gulv
Så snart jeres barn begynder at spise mad i højstolen følger også en tid med en hel del oprydning. De fleste børn spilder en del, og meget mad havner i starten ofte på gulvet i stedet for i munden.
Hvis du er lidt øm overfor dit gulv, og/eller gerne vil gøre rengøringen nemmere for dig selv, så anbefaler vi, at I køber en plastikmåtte. Plastikmåtterne er egentlig designet til at ligge under kontorstole, men er gode til at lægge under barnets højstol. Det er der flere fordele ved:
-
Du beskytter dit gulv mod fedt, snavs, farvestoffer mm.
-
Rengøringen bliver nemmere, da plastikmåtten let kan tørres af med en fugtig klud
-
Barnet får nemmere ved at skubbe højstolen væk fra bordet, fordi den glider bedre på plastikmåtten end på eksempelvis trægulv. Det er godt, når det større barn på omkring 2 år selv begynder at skubbe sig væk fra bordet
LÆS OGSÅ VORES GUIDE: Hvilken babydyne er bedst?
Nu kigger vi nærmere på børnestolen, som også er et uundværligt, praktisk og funktionelt møbel til hjem med små børn. Herunder finder du vores 3 råd og tips til valg af børnestol.
Børnestol – et hyggeligt møbel til det større barn
En børnestol er et skønt og dejligt møbel at have i huset, og en ting, som de fleste børn bliver meget glade for. Børnestolen kan både stå på børneværelset, men den kan også sagtens stå i eksempelvis stuen, hvor barnet kan lege for sig selv, dog stadig i nærheden af jer. Hvis I stiller børnestolen sammen med et bord i børnehøjde, er der gode chancer for, at det bliver et skønt sted, hvor jeres barn søger hen og kan lege i timevis.
7. Giv barnet en børnestol i 2-års fødselsdagsgave
Når barnet er omkring to år begynder tegning, modellervoks, puslespil, bøger og så videre virkelig at blive interessant. Og hvis de nye interesser understøttes af en børnestol og et børnebord, giver I jeres barn alle muligheder for et sted, hvor der er plads til leg og fordybelse; både alene og sammen med andre.
8. Find en børnestol, der passer til dit hjem
Ligesom med højstole findes der i dag et stort udvalg af unikke, klassiske børnestole i høj kvalitet. En smuk børnestol giver personlighed til børneværelset, og passer ind i resten af hjemmet, uanset om i bor minimalistisk og enkelt, eller har et hjem fuld af farver og mønstre.
Vi er eksempelvis ret vilde med denne børnestol fra Bonton, designet i honningfarvet rattan og i et let og enkelt design. Den vejer i øvrigt næsten ingenting og kan nemt flyttes rundt, alt efter hvor I befinder jer i hjemmet.
9. Køb et børnebord der matcher din børnestol
Hvis I står overfor at købe en børnestol, anbefaler vi, at I samtidig får fat i et børnebord, der passer til. På den måde har I et ‘sæt’ og et sted, hvor jeres barn både kan lege, tegne osv. Hvis det er for tidligt med et bord, eller I lige nu kun har brug for børnestolen, så kan det alligevel godt give mening at købe et børnebord. Så bruger I bare bordet et andet sted, eksempelvis ved siden af tremmesengen med en lille lampe på – lige indtil den dag, hvor der er behov for, at have børnebord og -stol samme sted.
Vi anbefaler, at I køber et bord, der matcher og passer til børnestolen. På den måde sikrer I jer, at de to møbler passer sammen, både på design og funktionalitet. Et godt bud kunne være dette børnebord fra Combelle, der passer perfekt til børnestolen fra samme mærke.
Et andet forslag er dette bord-bænke-sæt fra det danske mærke Oak by Nature, som er et snedkereret sæt i et smukt og enkelt design. Også her kan bord og bænk nemt deles op, hvis der eksempelvis en overgang er mere brug for bænken i gangen. Som med alt andet er det med at gøre præcis, hvad der passer jeres behov som familie bedst.
LÆS OGSÅ VORES GUIDE: Lamper til børneværelset
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til valg af højstol eller børnestol? Vi hjælper gerne og kan kontaktes her.
Se vores fulde udvalg af børnemøbler her